Ideen om at halsen skal holdes lige på skulderen er sådan set god nok. Men jeg er meget usikker på om man kan komme til en højt uddannet hest der er tøjelig og bøjelig i sin krop med "bøjnings-fobi". Jeg mener det er Pluvinel der beskrev en uddannelses-vej der ikke inkluderede versaden (=bøjning), men det påståes af nogen at dette kun var fordi versaden sås som "det hemmelige middel", og derfor ikke måtte beskrives på skrift (så fienden kunne få fat i hemmeligheden). BB har forsøgt at følge Pluvinels træningsvej, men konkluderede at versaden er helt essentiel for at uddanne en hest til et højt niveau.
Efter min mening er middelvejen den bedste løsning - jeg tror hverken det nytter at have bøjningsfobi eller ligeudretningsfobi. Dog ved vi jo alligevel at en hest uddannet KUN på cirkelen (dvs ingen ligeudretning) kan nå helt til den høje skole. Så bøjning udført korrekt er bestemt en vej til målet! Om ligeudretning udført systematisk og korrekt OGSÅ kan være en vej til målet, kan jeg ikke rigtig udtale mig om.
Allerførst ville det nok være en fordel at definere hvad der er en korrekt bøjet hest, og hvad der er en overbøjet hest. Jeg mener, at sålænge hesten er jævnt bøjet i hele kroppen inkluderet ganashen, hoften kommer frem og hesten IKKE knækker/ændrer vinkelen på bøjningen ved T1 lige foran skulderen, så er hesten bøjet korrekt. Om så den er bøjet på en 6 meters volte eller på en 20 meters volte, bestemmer kun graden af denne korrekte bøjning. Jeg mener altså ikke at en hest er overbøjet selv om den er bøjet tilsvarende en 6 meters volte (dvs maksimal bøjning for en hest) sålænge denne bøjning udføres korrekt i hestens krop. Hvad er så en overbøjet hest? Det er efter min mening når hesten bøjes så meget i halsen at hoften ikke kan følge med. Resultatet kan vises på flere måder hvor det gennemgående og vigtigste symptom er et knæk i halsens vinkel (T1) lige foran skulderen. Dette er et symptom på at man har kommet til at bede om for meget bøjning med sin tøjle, uden at sørge for at begbenet kommer med ind. Dette kaldes også at skyde skulderen, og er efter hvad jeg kan opfatte lige præcis det som AmcL-folkene frygter så meget. Det er også en uheldig situation da man ligesom har "præsset citronen" for meget og kommet til at bede om noget hesten ikke kan udføre. Når hesten finder ud af at den kan skyde skulderen eller skyde hoften ud for at undgå bøjningen får man en hest der løber gennem hjælperne og som er svær at gymnasticere. Måden at undgå det på, kan være at undgå al bøjning overhovedet. Man kan også undgå det ved ALDRIG at bede hesten om mere bøjning end den er klar til.
Uddannelsen gennem bøjning: Jeg tror på at det er en stor stor fordel at inkludere stilning og bøjning i træningen. Min begrundelse er som følger: En hest på et bøjet spor vil træde længer indunder sig med sit indvendige bagben. Den vil naturligt komme til at strække hele overlinien, især sin udvendige overlinie (og hele ydersiden generelt). At hesten kun skal føre det ene bagben en ekstra slat indunder sig letter dens arbejde. Og fordi det er lettere, udfører unge heste det helt uden problemer, og de kan på denne måde styrke musklerne, "en side ad gangen", samt øve det motoriske forløb, hvor bagbenet skal svinges ekstra langt ind under hesten. Det endelige målet i denne form for uddannelse er stadig ligeudretningen! Ligeudretningen opnåes her gennem bøjningen, det vil sige bagbenene gymnastiseres et ad gangen. Da alle heste fra naturens side er skeve, har ligeudrætning den yderligere fordel at man kan træne et bagben/forben mere end et andet. I denne uddannelsesform, er det en HØJ øvelse at bede BEGGE bagben træde langt indunder den "samtidig" - dette kommer man vel egentlig først til i piaffen!
Man kunne jo i teorien lære hesten at træde indunder sig uden at gå vejen om bøjningen. Så skulle man som det kan ses i en tråd på HN, lade halsen falde rigtig rigtig dybt og have en vis fart og et stort rygsving på - så kan den utrænede/unge hest nok godt svinge begge bagben indunder sig på en gang. Man kunne så herfra styrke hesten og langsomt løfte den højere og højere indtil den kan samles i piaffen, stadig ligeudrettet. Målet vil være det samme som ved uddandelsen via bøjning. Fordelen vil være at du aldrig får problemet med at hesten lærer sig at skyde skulderen. Ulempen vil være at du får svært ved at styrke den ene eller den anden side mere, og dermed får svært ved at korrigere den naturlige skevhed. En anden fordel som jeg kan se, er at det vil være meget meget tungt for den helt unge hest at gå på denne måde i særlig lang tid, så enten skal man ty til at ride den "almindeligt", det vil sige hvor bagbenene ikke får anledning til at svinge så godt indunder kroppen som det kan ses på videoerne på HN - ellers skal man træne hesten i meget meget kort tid ad gangen. Der synes på mig at blive færrre muligheder til at variere træningen generelt, korriger mig hvis jeg tager fejl! Nogen vil sikkert her argumentere med at man sagtens kan få hesten til at gå i holdning med en højere halsstilling også - men her tror jeg i de fleste tilfælde man vil komme til at bruge for meget tøjle og dermed opnå en "falsk" holdning. Det er som sagt supertungt for en hest at svinge begge bagben indunder sig på en gang - i akademisk kræves det først efter års træning. Den styrke kan man ikke kræve af en unghest og det er her jeg tror man vil komme ud i problemer med denne uddannelsesvej.
Den gyldne middelvej, hvor hesten lærer at søge frem-ned med to svingende bagben i ligeudrætning, men hvor den OGSÅ bliver trænet på cirkelen hvor et bagben kan gymnasticeres ad gangen så naturlige skævheder kan udlignes gennem træningen og arbejdet bliver afvekslende og ikke for hårdt for den unge/utrænede hest tror jeg ville være rigtig godt. Og akademiske ryttere kunne GODT koncentrere sig meget mere om at undgå enhver overbøjning (=fejlbøjning) af sin hest
Efter min mening er middelvejen den bedste løsning - jeg tror hverken det nytter at have bøjningsfobi eller ligeudretningsfobi. Dog ved vi jo alligevel at en hest uddannet KUN på cirkelen (dvs ingen ligeudretning) kan nå helt til den høje skole. Så bøjning udført korrekt er bestemt en vej til målet! Om ligeudretning udført systematisk og korrekt OGSÅ kan være en vej til målet, kan jeg ikke rigtig udtale mig om.
Allerførst ville det nok være en fordel at definere hvad der er en korrekt bøjet hest, og hvad der er en overbøjet hest. Jeg mener, at sålænge hesten er jævnt bøjet i hele kroppen inkluderet ganashen, hoften kommer frem og hesten IKKE knækker/ændrer vinkelen på bøjningen ved T1 lige foran skulderen, så er hesten bøjet korrekt. Om så den er bøjet på en 6 meters volte eller på en 20 meters volte, bestemmer kun graden af denne korrekte bøjning. Jeg mener altså ikke at en hest er overbøjet selv om den er bøjet tilsvarende en 6 meters volte (dvs maksimal bøjning for en hest) sålænge denne bøjning udføres korrekt i hestens krop. Hvad er så en overbøjet hest? Det er efter min mening når hesten bøjes så meget i halsen at hoften ikke kan følge med. Resultatet kan vises på flere måder hvor det gennemgående og vigtigste symptom er et knæk i halsens vinkel (T1) lige foran skulderen. Dette er et symptom på at man har kommet til at bede om for meget bøjning med sin tøjle, uden at sørge for at begbenet kommer med ind. Dette kaldes også at skyde skulderen, og er efter hvad jeg kan opfatte lige præcis det som AmcL-folkene frygter så meget. Det er også en uheldig situation da man ligesom har "præsset citronen" for meget og kommet til at bede om noget hesten ikke kan udføre. Når hesten finder ud af at den kan skyde skulderen eller skyde hoften ud for at undgå bøjningen får man en hest der løber gennem hjælperne og som er svær at gymnasticere. Måden at undgå det på, kan være at undgå al bøjning overhovedet. Man kan også undgå det ved ALDRIG at bede hesten om mere bøjning end den er klar til.
Uddannelsen gennem bøjning: Jeg tror på at det er en stor stor fordel at inkludere stilning og bøjning i træningen. Min begrundelse er som følger: En hest på et bøjet spor vil træde længer indunder sig med sit indvendige bagben. Den vil naturligt komme til at strække hele overlinien, især sin udvendige overlinie (og hele ydersiden generelt). At hesten kun skal føre det ene bagben en ekstra slat indunder sig letter dens arbejde. Og fordi det er lettere, udfører unge heste det helt uden problemer, og de kan på denne måde styrke musklerne, "en side ad gangen", samt øve det motoriske forløb, hvor bagbenet skal svinges ekstra langt ind under hesten. Det endelige målet i denne form for uddannelse er stadig ligeudretningen! Ligeudretningen opnåes her gennem bøjningen, det vil sige bagbenene gymnastiseres et ad gangen. Da alle heste fra naturens side er skeve, har ligeudrætning den yderligere fordel at man kan træne et bagben/forben mere end et andet. I denne uddannelsesform, er det en HØJ øvelse at bede BEGGE bagben træde langt indunder den "samtidig" - dette kommer man vel egentlig først til i piaffen!
Man kunne jo i teorien lære hesten at træde indunder sig uden at gå vejen om bøjningen. Så skulle man som det kan ses i en tråd på HN, lade halsen falde rigtig rigtig dybt og have en vis fart og et stort rygsving på - så kan den utrænede/unge hest nok godt svinge begge bagben indunder sig på en gang. Man kunne så herfra styrke hesten og langsomt løfte den højere og højere indtil den kan samles i piaffen, stadig ligeudrettet. Målet vil være det samme som ved uddandelsen via bøjning. Fordelen vil være at du aldrig får problemet med at hesten lærer sig at skyde skulderen. Ulempen vil være at du får svært ved at styrke den ene eller den anden side mere, og dermed får svært ved at korrigere den naturlige skevhed. En anden fordel som jeg kan se, er at det vil være meget meget tungt for den helt unge hest at gå på denne måde i særlig lang tid, så enten skal man ty til at ride den "almindeligt", det vil sige hvor bagbenene ikke får anledning til at svinge så godt indunder kroppen som det kan ses på videoerne på HN - ellers skal man træne hesten i meget meget kort tid ad gangen. Der synes på mig at blive færrre muligheder til at variere træningen generelt, korriger mig hvis jeg tager fejl! Nogen vil sikkert her argumentere med at man sagtens kan få hesten til at gå i holdning med en højere halsstilling også - men her tror jeg i de fleste tilfælde man vil komme til at bruge for meget tøjle og dermed opnå en "falsk" holdning. Det er som sagt supertungt for en hest at svinge begge bagben indunder sig på en gang - i akademisk kræves det først efter års træning. Den styrke kan man ikke kræve af en unghest og det er her jeg tror man vil komme ud i problemer med denne uddannelsesvej.
Den gyldne middelvej, hvor hesten lærer at søge frem-ned med to svingende bagben i ligeudrætning, men hvor den OGSÅ bliver trænet på cirkelen hvor et bagben kan gymnasticeres ad gangen så naturlige skævheder kan udlignes gennem træningen og arbejdet bliver afvekslende og ikke for hårdt for den unge/utrænede hest tror jeg ville være rigtig godt. Og akademiske ryttere kunne GODT koncentrere sig meget mere om at undgå enhver overbøjning (=fejlbøjning) af sin hest
RSS Feed